Elregningen er for mange danskere blevet en af de mest mærkbare udgifter i hverdagen. I takt med at elpriserne har svinget voldsomt de seneste år, er interessen for at spare på strømforbruget steget markant. Den gode nyhed er, at der faktisk er rigtig mange ting, du kan gøre for at få din elregning ned – og en del af dem kræver hverken store investeringer eller store ofre i hverdagen. Det handler i høj grad om at forstå, hvor strømmen faktisk forsvinder hen, og derefter handle målrettet på det.
Forstå din elregning og dit forbrug
Før du kan begynde at spare, er det vigtigt at forstå, hvad du egentlig betaler for. Din elregning består af flere elementer. Der er selve forbruget målt i kilowatttimer, der er nettariffen som dækker transport af strøm gennem ledningsnettet, og der er afgifter og moms, som udgør en betydelig del af den samlede regning. Mange danskere er overraskede over at opdage, at selve strømprisen kun udgør en relativt lille del af den totale regning.
En smart start er at anskaffe sig en elmonitor eller bruge en smart måler, hvis din netvirksomhed tilbyder det. Mange elselskaber har desuden apps, hvor du kan følge dit forbrug time for time. Når du kan se præcist, hvornår og hvor meget strøm du bruger, bliver det langt nemmere at identificere de store energislugere i din husholdning og finde ud af, hvor besparelsespotentialet er størst.
Det er også en god idé at sammenligne elpriser på Elpris.dk, som er en officiel prissammenligningstjeneste, hvor du kan se, om du har den billigste elaftale i forhold til dit forbrug og din bopæl. Mange danskere betaler unødigt meget, fordi de aldrig har undersøgt, om de kan få en billigere aftale.
Vælg den rigtige elaftale
Valget af elaftale har stor betydning for din samlede regning. Grundlæggende kan du vælge mellem en fast pris og en variabel pris. Med en fast pris ved du præcist, hvad du betaler per kilowattime i en given periode, og du er dermed beskyttet mod prisudsving. Med en variabel aftale følger du markedsprisen, som kan svinge fra time til time.
Spotprisaftaler er i de seneste år blevet mere udbredte, og de kan i perioder være meget fordelagtige. Med en spotprisaftale betaler du timeprisen på elbørsen tillagt et lille tillæg til dit elselskab. I perioder med lav efterspørgsel og meget vind kan spotprisen falde til næsten nul eller endda blive negativ, hvilket er en stor fordel, hvis du kan flytte dit forbrug til de billigste timer.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en spotprisaftale kræver en vis fleksibilitet i dit forbrug. Har du eksempelvis en varmepumpe, en elbil eller en opvaskemaskine, kan du med fordel programmere disse til at køre på de billigste tidspunkter. Kan du ikke det, giver en fast eller variabel aftale dig mere forudsigelighed og tryghed.
Flyt dit forbrug til de billigste timer
En af de mest effektive måder at spare på elregningen uden at bruge færre kilowatttimer er at flytte sit forbrug til de tidspunkter, hvor strømmen er billigst. I Danmark er strømmen typisk billigst om natten og i de tidlige morgentimer, mens den er dyrest i spidslasttimerne om morgen og aften, hvor alle er hjemme og bruger strøm på samme tid.
Opvaskemaskinen kan sagtens køre klokken to om natten i stedet for klokken otte om aftenen. Vaskemaskinen kan indstilles til at starte tidligt om morgenen, inden du vågner. Mange moderne hvidevarer har en tidsstyringsfunktion, der netop gør dette muligt. Det koster ikke mere at købe tøj rent – du betaler blot for strømmen på et tidspunkt, hvor den er billigere.
Har du en elbil, er potentialet for besparelser endnu større. En elbil bruger betydelige mængder strøm, når den oplades, og ved at lade den om natten frem for om aftenen kan du spare en pæn sum over et år. De fleste moderne elbiler og ladebokse kan programmeres til at starte opladningen på et bestemt tidspunkt eller ud fra en priskurve.
Sæt fokus på varme og opvarmning
Opvarmning er den største energipost i de fleste danske husholdninger, og her er potentialet for besparelser enormt. Har du elektrisk opvarmning i form af elradiatorer, er du særlig eksponeret over for de høje elpriser. Det bedste råd her er at investere i en varmepumpe, som er væsentligt mere effektiv end direkte elvarme.
En varmepumpe producerer typisk tre til fire gange så meget varme, som den forbruger i elektricitet. Det vil sige, at du for hver kilowattime elektricitet får tre til fire kilowatttimer varme. Det er en betragtelig forskel sammenlignet med en elradiator, der giver én kilowattime varme per kilowattime elektricitet. Investeringen i en varmepumpe kan typisk tjenes hjem i løbet af få år, afhængigt af dit nuværende varmesystem og dit forbrug.
Uanset hvilken opvarmningsform du har, er det vigtigt at isolere dit hjem ordentligt. Varme, der siver ud gennem utætte vinduer, dårligt isolerede vægge eller en utæt tagkonstruktion, er penge ud af vinduet. Et energitjek fra en certificeret energikonsulent kan give dig et klart billede af, hvor dit hjem taber mest varme, og hvad det vil koste at udbedre det.
Termostatindstillingerne har også stor betydning. For hvert grad du skruer ned for varmen, sparer du typisk fem til syv procent på varmeregningen. At sænke indetemperaturen fra 22 grader til 20 grader er for mange ikke en mærkbar forskel i hverdagen, men det kan give en betydelig besparelse over et fyringssæson.
Skift dine lyskilder ud
Belysning er en post på elregningen, som mange undervurderer. Bruger du stadig halogenlamper eller glødepærer, er der et betydeligt besparelsespotentiale ved at skifte til LED-belysning. En LED-pære bruger op mod 80 procent mindre strøm end en tilsvarende glødepære og holder desuden væsentligt længere.
Overgangen til LED er en af de nemmeste og billigste energibesparelser, du kan foretage. Priserne på LED-pærer er faldet markant de seneste år, og de fås nu i alle størrelser, farvetemperaturer og lysstyrker. Den ekstra pris sammenlignet med billigere alternativer er tjent hjem i løbet af meget kort tid gennem det lavere strømforbrug.
Det er desuden en god idé at bruge bevægelsesfølere og tidsstyrede afbrydere i rum, hvor lyset ofte glemmes tændt. Gangen, badeværelset, kælderen og garageanlæg er klassiske eksempler på steder, hvor lyset nemt stå og brænder unødigt. Et intelligent lyssystem kan automatisere dette og sikre, at der aldrig brænder lys, når der ikke er nogen i rummet.
Sluk for standbyforbrug
Standbyforbrug er en af de mest skjulte energityve i danske hjem. Elektronisk udstyr, der står på standby, bruger fortsat strøm – selv om det ser slukket ud. Fjernsyn, computere, ladere, spillekonsoller, printere og mange andre enheder trækker konstant en lille mængde strøm, når de er i standby-tilstand.
Én enkelt enhed på standby bruger måske kun en watt eller to, men har du mange enheder stående på standby, løber det op. Over et helt år kan standbyforbrug i en gennemsnitlig dansk husstand udgøre adskillige hundrede kilowatttimer. Det lyder måske ikke af meget, men det er penge, du betaler for noget, du slet ikke bruger.
Den nemmeste løsning er at bruge stikdåser med afbryder. Når du forlader hjemmet eller går i seng, slukker du for stikdåsen og afskærer dermed strømmen til alle tilsluttede enheder på én gang. Der findes også intelligente stikdåser, der kan styres via en app eller sættes til at slukke på bestemte tidspunkter.
Hvidevarer og køkkenudstyr
Hvidevarer som køleskab, fryser, vaskemaskine og opvaskemaskine er konstante forbrugere af strøm og har stor indflydelse på din elregning. Køleskabet og fryseren er særligt interessante, fordi de kører døgnet rundt, hele året.
Et gammelt køleskab fra begyndelsen af 2000erne kan let forbruge tre til fire gange så meget strøm som et nyt A-mærket model. Har du et køleskab eller en fryser, der er mere end ti til femten år gammelt, kan det faktisk godt betale sig at investere i et nyt, energieffektivt apparat. Besparelsen på elregningen kan over tid langt overstige prisen på det nye apparat.
Det er desuden vigtigt at vedligeholde dine hvidevarer korrekt. Frostbelægning i fryseren forøger strømforbruget markant. Afrimning af fryseren er derfor ikke bare et spørgsmål om hygiejne, men også om økonomi. Sørg også for, at køleskabet og fryseren har tilstrækkelig ventilation bag ved, da de ellers arbejder hårdere og bruger mere strøm.
I køkkenet er det opvaskemaskinen, der typisk bruger mest strøm og vand. Kør den altid med fuld last, og vælg et lavtemperaturprogram, når det er muligt. Mange moderne opvaskemaskiner har et eco-program, der vasker ved lavere temperatur over længere tid og dermed bruger markant mindre energi.
Solceller som langsigtet investering
Solceller er for mange danskere en attraktiv mulighed for at reducere elregningen på lang sigt. Med et solcelleanlæg på taget producerer du din egen strøm og kan dermed reducere det beløb, du køber fra nettet. Den strøm, du producerer men ikke bruger selv, kan sælges tilbage til nettet.
Lønnsomheden af et solcelleanlæg afhænger af en række faktorer, herunder tagets orientering og hældning, din geografiske placering, dit forbrugsmønster og de aktuelle elpriser. Generelt set er solceller særlig fordelagtige, hvis du kan forbruge en stor del af den producerede strøm selv, frem for at sælge den billigt tilbage til nettet.
En batteribank kombineret med solceller kan gøre anlægget endnu mere rentabelt. Med et batteri kan du gemme overskudsstrøm fra de lyse dagtimer og bruge den om aftenen eller natten, når din produktion er nul. Det øger egenforbruget og reducerer den mængde strøm, du køber fra nettet til højere priser.
Levetiden på et solcelleanlæg er typisk 25 til 30 år, og anlæggene kræver minimal vedligeholdelse. Tilbagebetalingstiden varierer, men ligger for de fleste danske husstande i størrelsesordenen otte til tolv år, afhængigt af anlæggets størrelse og de lokale forhold.
Energimærkning og energirenoveringer
Har du en bolig med et lavt energimærke, er der typisk store besparelsesmuligheder ved at foretage energirenoveringer. Energimærkerne går fra A til G, hvor A er det mest energieffektive. En bolig med energimærke F eller G bruger meget mere energi til opvarmning end en tilsvarende bolig med et højere mærke.
Energiforbedringer som efterisolering af loft og ydervægge, udskiftning af vinduer og terrassedøre til nye energivinduer samt tætning af utætheder kan reducere varmeforbruget drastisk. Disse investeringer er typisk relativt dyre, men de giver også nogle af de største og mest varige besparelser.
Energistyrelsen og mange kommuner tilbyder rådgivning om energirenoveringer, og der findes en række støtteordninger og tilskudsmuligheder, der kan gøre det mere overkommeligt at foretage større renoveringer. Det kan betale sig at sætte sig ind i, hvilke muligheder der er tilgængelige, inden man går i gang.
Gode vaner i hverdagen
Udover de tekniske løsninger og investeringer er der en lang række enkle vaner i hverdagen, der tilsammen kan gøre en betragtelig forskel på elregningen. Det handler om at udvikle en større bevidsthed om sit forbrug og tage nogle simple valg, der efterhånden bliver en naturlig del af hverdagen.
At vaskemaskinen kan køre på 40 grader i stedet for 60 grader er for de fleste vaske mere end tilstrækkeligt, og det sparer en betydelig mængde energi, da opvarmningen af vand er den mest energikrævende del af vaskeprocessen. At hænge tøjet til tørre frem for at bruge tørretumbleren er en anden simpel vane, der kan spare en del strøm. Tørretumblere er nemlig et af de mest strømslugende apparater i hjemmet.
I køkkenet er der ligeledes meget at hente. At bruge et låg på gryden, når du koger vand, reducerer tilberedningstiden markant og sparer dermed energi. At bruge en elkedel til at varme vand frem for en gryde er også mere energieffektivt. Og at optø mad i køleskabet i stedet for i mikrobølgeovnen sparer strøm og er i øvrigt også bedre for madens kvalitet.
Tag det skridt for skridt
Det er vigtigt at huske, at du ikke behøver at gøre alt på én gang. Reduktionen af elregningen er en proces, der sagtens kan foregå gradvist. Start med de billigste og nemmeste tiltag som LED-pærer og standby-reduktion, og arbejd dig derefter frem mod de større og mere omkostningsfulde investeringer som varmepumpe og solceller.
Hold øje med dit forbrug løbende, og mærk de positive resultater, efterhånden som de opstår. En målrettet indsats over tid kan for mange husstande resultere i besparelser på mange tusinde kroner om året, og med de stigende elpriser vi har set de seneste år, er der al mulig grund til at tage udfordringen seriøst.
Det handler ikke om at gå på kompromis med komforten i hverdagen, men om at bruge energien smartere. Og det er faktisk muligt for langt de fleste danske husstande at skære betydeligt i elregningen, uden at det mærkes i hverdagen.
